Skirejser Rejsebestemmelser

Jeresskirejse.dk er en del af Jeresferie.dk ApS, Cvr.: 35 14 08 40

Rejsegarantifonden
Jeresferie.dk / Jeresskirejse.dk er medlem af Rejsegarantifonden med nummer 2457.

Betaling
Efter bestilling af rejsen betales et depositum senest 3 dage efter modtagelse af proformafaktura

- Depositum ved kørselv er kr. 600,- pr. pers.. 
- Depositum ved busrejser er kr. 1000,- pr. pers. 
- Depositum ved fly- og togrejser i Europa kr. 2000,- pr. pers eller flybillettens pris.

Ved betaling af depositum bekræfter rejsedeltageren at have læst og accepteret de relevante vilkår og bestemmelser for den bestilte rejse. Ligeledes bekræfter rejsedeltageren at alle datoer, hoteller, bestilte services, er som aftalt.
Restbeløbet skal være Jeresferie.dk i hænde senest 40 dage før afrejse. Såfremt rejsen bestilles senere end 40 dage før afrejse, skal det fulde beløb betales omgående pr. bankoverførsel eller check. 

Prisreguleringer
Jeresferie.dk kan under særlige omstændigheder ændre den aftalte pris. Ændringen skal bero på nye eller ændrede afgifter, og skatter, ændrede valutakurser, store stigninger i brændstofpriser eller lignende. Ændringen vil blive varslet senest 30 dage før afrejse. 

Rejsedeltagerens afbestilling og ændring
Ændringer af rejsemål, hotel, transportform, og afrejsedato betragtes som en afbestilling og nybestilling. Dog accepteres ændringer indtil 40 dage før afrejsedagen mod betaling af et gebyr på kr. 150,- pr. ændring. 
- Afbestilles rejsen mere end 40 dage før afrejse er depositum tabt.
- Afbestilles rejsen mindre end 40 dage, men mere end 7 dage før afrejse, er depositum tabt samt 50 % af rejsens pris. 
- Afbestilles rejsen mindre end 7 dage før afrejse er rejsens pris tabt. 
Ved udeblivelse eller forsinket fremmøde har rejsedeltageren ikke krav på godtgørelse.

 

Jeresferie.dk forbeholder sig ved for sen afbestilling ret til at inddrive evt. restbeløb hos kunden.

Afbestillingsforsikring
Jeresferie.dk anbefaler at tegne sygeafbestillingsforsikring. Afbestillingsforsikringen koster 6% af rejsens pris – min. kr. 75,- pr. pers. Denne dækker rejsedeltageren selv og dens nærmeste familie mod sygdom og dødsfald. Forsikringen skal tegnes samtidigt med rejsen. 

Rejseforsikringer
Det kan få store menneskelige konsekvenser ikke at have en gyldig rejseforsikring. Det gule sygesikringskort dækker ikke længere hjemtransport, det dækker bla. Heller ikke sygeledsagelse af pårørende, hjemkaldelse af livstruende sygdom hos pårørende i Danmark, privatansvar og forsinkelse af bagage. Det er vigtigt at man har styr på denne del af sin rejse! Vi anbefaler derfor at man som minimum, tegner en hjemrejseforsikring. Man kan også vælge at tegne en årsrejseforsikring, som dækker på alle ferierejser man deltager på, i et helt år. Priserne er lave og man kan forsikres et helt år fra 329 kr. HUSK at tilkøbe ski og farlig sport. Brug den fornødne tid, på at tjekke at jeres forsikringer er i orden, inden i tager af sted på skiferie. Jeresferie.dk kan ikke holdes ansvarlig for evt. manglende forsikringer hos rejsedeltagerne.

 

Jeresferie.dk tilbyder rejseforsikringer gennem Gouda Rejseforsikring.

Rejsedeltagerens ansvar 
Rejsedeltagere der ikke møder rettidigt op på afrejsestedet, udebliver eller ikke kan rejse på grund af manglende eller ugyldigt pas, nødvendige visa og vaccinationer kan ikke gøre krav gældende overfor Jeresferie.dk.

Rejsedeltagerne er forpligtet til følgende: 
• At rette sig efter anvisninger fra chauffører eller rejseledere. 
• At respektere ordensbestemmelser og afholde alle omkostninger for skader forvoldt på hoteller og transportmidler m.m. 
• At optræde således at medrejsende ikke er generet af rejsedeltagerens opførsel.
• At sørge for fornødne pas, visa og vaccinationer m.v. Vær opmærksom på de særlige regler omkring evt. elektronisk pas for indrejse i enkelte lande, herunder USA. Tjek altid dette med det pågældende lands ambassade inden afrejse. Er rejsedeltageren ikke dansk statsborger, bør denne søge oplysninger om de krav som er gældende for indrejse i det pågældende land. 

Tilsidesætter rejsedeltageren i væsentlig grad disse forpligtelser, forbeholder Jeresferie.dk sig ret til at udelukke den pågældende fra forsat deltagelse eller påbegyndelse af rejsen. Såfremt dette sker har rejsedeltageren ikke krav på godtgørelse. Er rejsen påbegyndt, må rejsedeltageren foretage hjemrejse på egen bekostning uden erstatningspligt for Jeresferie.dk.

 

Kunden kan overfor vognmand, hotel, Jeresferie.dk blive holdt erstatningsansvarlig for evt. ting man ødelægger på rejsen.

Jeresferie.dks aflysning af rejsen 
Jeresferie.dk har ret til at aflyse en rejse af følgende årsager: 
• På grund af force majeure, force majeure lignende forhold eller leverandørsvigt, som Jeresferie.dk ikke har kunne forudse ved aftalens indgåelse, eller har haft mulighed for at afværge. Jeresferie.dk er forpligtiget til omgående at informere de pågældende rejsedeltagere herom. 
• Såfremt Jeresferie.dk ikke har modtaget et fornødent antal tilmeldinger. Jeresferie.dk er forpligtiget til at underrette rejsedeltageren senest 14 dage før afrejse. 

• Jeresferie.dk forbeholder sig ret til at annullere rejsen, såfremt hotelskift, leverandørsvigt eller lignende vil ændre rejsen.
• Aflyses en rejse i henhold til et af ovenstående punkter, vil rejsedeltageren få hele rejsens pris tilbage betalt, men der kan derudover ikke kræves erstatning. 

Ændringer i rejseplan
Såfremt der opstår forhold, som er udenfor Jeresferie.dks kontrol, har Jeresferie.dk ret til at foretage ændringer i programmet. 
Jeresferie.dk vil meddele rejsedeltageren sådanne ændringer før afrejse. 

Jeresferie.dk kan dog altid uden varsel ændre i rejseruten, blot ændringerne ikke overskrider en forlængelse af rejsetiden med mere end 6 timer. 

Ved væsentlige ændringer foretaget før rejsens påbegyndelse kan rejsedeltageren hæve købet og få det indbetalte beløb tilbagebetalt. Ved væsentlige ændringer/mangler ved rejsen, som opstår efter rejsens påbegyndelse har rejsedeltageren krav på afhjælpning af manglerne indenfor rimelig tid, medmindre dette vil påføre Jeresferie.dk uforholdsmæssige omkostninger eller væsentlige ulemper. 

Rejsedeltageren er forpligtet til omgående at rette henvendelse til rejseleder eller den lokale repræsentant om evt. mangler så Jeresferie.dk kan foretage afhjælpning. Tilbyder Jeresferie.dk afhjælpning af den pågældende mangel eller hvis klagen ikke modtages på destinationen, kan rejsedeltageren ikke kræve afslag eller hæve aftalen, såfremt afhjælpningen sker indenfor rimelig tid og uden omkostninger eller ulempe for rejsedeltageren. 

På nogle hoteller kan der være forskel på værelseskvaliteten. Værelser søges i videst mulig omfang fordelt efter tilmeldingsdatoen. Klager over uensartede værelser kan ikke behandles.

Generelt om busrejser med natkørsel og flyrejser med tidlig/sen ankomst

Ankomstmorgenmad- og afrejseaftensmad
Disse måltider er IKKE inkluderet i priserne på hoteller med halvpension.

Hjemrejsedagen, check ud og bad
På de fleste hoteller skal værelserne forlades kl. 10.00. Evt. Sen check ud aftales individuelt med hotellerne. De fleste hoteller har et bagagerum hvor man kan opbevare sin bagage, indtil aftenens hjemrejse.

 

Sygdom og forsikringer 
Ved sygdom opstået under rejsen, er det rejsedeltagerens eget ansvar at afholde alle omkostninger i forbindelse med sygdomsforløbet. Det gule sygesikringskort dækker ikke længere - HUSK derfor at medbringe det europæiske blå sygesikringskort. De nye regler som trådte i kraft pr. 1. august 2014, gør at danskere med det blå kort fremover kun kan få gratis sygdomsbehandling på offentlige behandlingssteder. På nogle offentlige hospitaler må man endda lægge den eventuelle egenbetaling, som er gældende i det respektive EU-land. Egenbetaling kan være alt fra 10 EUR til 30 % af behandlingsprisen – det kan altså blive en både ubehagelig og dyr oplevelse at blive syg i EU fremover. Vi opfordrer derfor kraftigt til at man tegner en skirejseforsikring med komplet dækning.

 

Rejsedeltageren er selv ansvarlig for ens egen helbredstilstand er forsvarlighed til at gennemføre rejsen.

Jeresferie.dk anbefaler at rejsedeltageren ved bestilling af rejsen tegner nødvendige forsikringer for sygdom, ulykke, hjemtransport, bagage m.m. forsikringerne kan bestilles gennem os. Bagage er på eget ansvar både under transport og ophold. 

Skileje
Vi anbefaler alle vores gæster at leje ski hjemmefra hos en af vores partnere. Vores udlejningspriser er eksl. forsikring. Vi anbefaler alle at tegne en tillægsforsikring imod tyveri eller mod evt. beskadigelse af ski. Som lejer af ski hos en af vores partnere, hæfter man selv for sine ski og enhver tvist mellem udlejer og lejer, er Jeresferie.dk uvedkommende. 

Snegaranti

Vi giver ingen sne- eller skigaranti. Normalt har vores destinationer sne fra midt-december til sidst i april. Såfremt der ingen sne er, kører vi så vidt muligt folk til et skisportssted med sne. Køretiden pr. vej må dog ikke være længere end 3 timer.


Vedr. deltagelse på skiskole

Jeresskirejse.dk er ikke ansvarlige for eventuelle skader forvoldt/opstået på ferien eller skiskole booket igennem Jeresskirejse.dk. Rejsedeltagerne deltager på eget ansvar.

 

Hoteller
Der bruges generelle billeder og beskrivelser i vores udbudsmateriale og på bekræftelser. Hver enkelt værelsestype er derfor ikke beskrevet. Størrelsen på værelser kan ligeledes være forskellig. 3- og 4-sengsværelser er på nogle hoteller dobbeltværelser med ekstra senge. Betegnelsen Apartment dækker i Tjekkiet og Slovakiet, over værelser med 2 eller flere soveværelser. Der er ikke køkken på disse værelsestyper.
Klager over uensartede, små værelser eller andre nævnte forhold kan derfor ikke behandles. Vi beder ligeledes for forståelse for, at enkelte hoteller på rejsetidspunktet, kan have ting som i en midlertidig periode er i uorden, ligesom at ustabilt WIFI kan forekomme. Klager vedr. sådanne forhold kan heller ikke behandles.

 

Bagage
Jeresferie.dk eller busselskabet kan ikke drages til ansvar for mistet eller beskadiget bagage. End ikke hvis disse opbevares i et af os anvist og aflåst lokale. Vi anbefaler, at der tegnes rejseforsikring med bagagedækning. Ved evt. busskifte er man selv ansvarlig for at bagagen overflyttes til den nye bus.

 

Hos Flyselskaber som vi samarbejder med, er det de enkelte selskabers regler der er gældende.

 

Liftkort

Liftkort aktiveres altid på første gang man bruger dem, uanset tidspunktet på dagen. Så en aktivering kl. 15.00, vil betyde at man bruger en hel dags liftkort. Alle liftkort er personlige og kan ikke overdrages. Alle skisportssteder har i dag et automatisk genkendelsessystem, som identificerer den første bruger af liftkortet i form af et billede af indehaveren. Det kan koste bøde- og politianmeldelse, samt bortvisning fra skiområdet at bruge en andens liftkort.

 

Jeresferie.dk kan ikke holdes ansvarlige for kundens håndtering af liftkort, ligesom at tabte liftkort ikke kan refunderes.

 

På nogle destinationer som Jasna og Høje Tatra er liftkortet også et rabatkort, hvilket gør at i løbende optjener point. For at udstede liftkort til jer, oprettes i som kunde i skisportsområdets kundekartotek.

Reklamationer
Eventuelle reklamationer under rejsen skal fremsættes umiddelbart til den ansvarlige rejseleder eller lokale repræsentant. Undladelse heraf medfører tab af retten til senere erstatningskrav. Krav om erstatning skal, for at kunne tages i betragtning være Jeresferie.dk i hænde senest 3 uger efter hjemkomst. Jeresferie.dk er tilsluttet Rejse-ankenævnet, Skodsborgvej 48C, 1 sal, 2830 Virum. I tilfælde af uenighed mellem rejsedeltageren og rejsebureauet, kan sagen indgives til Rejse-ankenævnet.

Glemte sager 
Glemmer man ting på rejsemålet eller under transporten, er vi behjælpelige med at efterlyse og fremskaffe det efter hjemkomsten. Vi påregner os et gebyr på kr. 150,- for at efterlyse ring og sager og vi kan ikke på forhånd give garanti for det dukker op igen. Evt. forsendelser er pr. efterkrav. 

Forbehold for trykfejl i kataloger, prislister og på hjemmeside.