Skirejser / Skiferie Polen - Szklarska Poreba

Szklarska Poreba er smukt beliggende i det sydlige Polen, tæt ved grænsen til Tjekkiet og køreturen derned er derfor ikke så lang.

Godt for begyndere og langrendsløbere

Området er primært et begynderområde, men omkring isærJakuszyce er området fremragende til langrends entusiaster. Er man til alpint, er der væsentlig mere at byde på i Tjekkiet og Slovakiet.

Bjerget går op til 1361 meter og der er i alt 6 piste til alpint ski. 3 blå, 2 røde og 1 sort. Pistene strækker sig i alt over ca. 11 km. Flere af pistene har snekanoner og der findes aftenski frem til kl. 22.00.

Turistby, langrend og skihygge

Byen er opbygget som turistby, med små butikker, cafeer og restauranter. Byen har et nogenlunde afterski miljø.

Der er gode muligheder for aktiviteter i området. Man kan tage til tjekkiske Harrachov på den anden side af bjerget og stå på ski, tage en tur til Prag eller Liberec, eller blive på den polske side og køre til den hyggelig by Jelenia Gora, hvor der kan shoppes og hvor der findes mange hypermarkets og restauranter.

Szklarska Poreba er for begyndere, langrendsløbere og hyggeskiløbere, som gerne vil have en større turistby tæt ved pistene.

Man skal med taxa ud til det alpine skiområde og man kan tage bus eller tog op til Jakuszyce, hvis man er til langrend. Det koster ca. 25 kr. i timen at parkere med egen bil, ude ved skisportsområdet.

Området omkring Szklarska Poreba og Jakuzsyce er et fremragende internationalt anerkendtlangrends område. Store dele af de omkring 100 km langrendsspor er godkendt af Fis, til internationale konkurrencer og langrendssporene er alle forbundet, så man let kan skifte rute undervejs og mikse de forskellige ruter.

Skibørnehave

Szklarska Poreba har egen skibørnehave, hvor trænede instruktører lærer børnene skifærdigheder, gennem leg og forskellige øvelser. Børnene kan også få frokost der og der er en lille børnelift specielt til børnene.

Aftenski

Der er aftenski frem til kl. 22.00.

Lave leveomkostninger

Leveomkostningerne er fortsat lave i Polen og man kan spise på restauranter for ca. 50 kr.